Menu

Pigerne ER startet

image
Christen Seerup
31. januar 2023 kl. 17:11
Der er også plads til dig..
ENDELIG RIGTIG FODBOLD PÅ PROGRAMMET
• Det er januar.
• Det er mørkt.
• Det er tæt på frysepunktet.
Det blæser værre end pokker.
• Men det er mandag og FØRSTE udendørstræning i denne sæson - og dét er fedt 😎💪🏾❤️⚽️
15 friske piger stod klar på kunstgræsbanen i Glamsbjerg iført lune jakker, huer og handsker. Og ikke mindst ILD I ØJNENE.
- I trænerteamet har vi aftalt, at pigerne skal være i god form i foråret. Fordi vi gerne vil kunne løbe solen sort. Fordi vi gerne vil kunne knuse modstanderne. Men nok mest fordi, det bare er så sejt at være en sportspige på 13-14 år, der bare er i super god form, forklarede træner Jesper Kryger.
Til dagens træning var der som altid fokus på boldleg og teknik. Men altså også på fysisk konditionstræning i form af nogle udmarvende stigningsløb.
- Det var hårdt. Men det var også fedt, var der enighed om blandt pigerne.
Assens FC’s U14-piger træner mandag og onsdag kl. 18.30-20.00.
- Men øhh - kan der komme nye spillere med?
- Ja bestemt! Vi har lige fået to nye spillere, der aldrig rigtigt har spillet fodbold. Og de er allerede indrulleret i truppen, sluttede trænertrioen.
(Admin) Ps. Du finder din træner/Kontaktperson under fanen "Træner/Tider" i øverste bjælke. 
Luk