Menu

Tidl AFC'er fra OB til Middelfart

image
Lars Bæk
22. juli 2020 kl. 13:26
Jonas Skytte tager til nordvestfyn

Middelfart Boldklub har skrevet en 2-årig kontrakt med Jonas Skytte, som kommer til klubben fra OB. Jonas Skytte har været en fast del af OB’s gyldne årgang, som netop har vundet det Danske Mesterskab for U19-hold.

Jonas Skytte kan spille flere positioner på banen, men han gør sig primært på back-positionen. Skytte er en teknisk stærk spiller, har et godt blik for spillet og samtidig er han meget løbestærk. Skytte har denne sommer fået debut på OB’s Superliga-mandskab.

-”Vi har gennem længere tid haft et godt øje til Skytte, og var klar da muligheden bød sig. Han har været rigtig stærk i OB de seneste år, og er vokset sammen med hele årgangen derinde. Han er en dygtig boldspiller, som trods hans unge alder hurtigt vil blive et aktiv for vores hold. Vi glæder os rigtig meget over aftalen, og ser frem til at være med til at udvikle ham yderligere som fodboldspiller”, udtaler direktør Søren Godskesen om kontrakten med Jonas Skytte.

-”Middelfart var det oplagte valg, som min næste klub. Her er en god blanding af rutinerede og unge spillere i truppen og et godt konkurrencemiljø. Det var vigtigt for mig at finde et godt udviklingsmiljø, og det er jeg helt sikker på at jeg har fundet her. Nu glæder jeg mig bare til at komme i gang med træningen med mine nye holdkammerater, og være med til at hjælpe Middelfart til en masse sejre i de kommende år”, udtaler Jonas Skytte om sin nye klub.

Kontrakten mellem Middelfart og Jonas Skytte løber frem til 30. juni 2022 og AFC ønsker Jonas al mulig held og lykke i det nordvestfynske.

Kilde & Foto: Middelfartboldklub.dk