Menu

Pigerne med uafgjort i Årslev

image
Alexandersen
18. maj 2021 kl. 08:58
Pokalfight venter
U12 Pige C-Rækken
Årslev - AFC 2-2
1-0 (16´) Ukendt spiller
1-1 (26´) Kathrine Larsen. (Straffe)
2-1 (28´) Ukendt spiller
2-2 (46´) Selvmål
At USA` Udenrigsminister Blinken i dag aflagde officielt besøg i Danmark, blev her til aften til en sekundær ting da dagens unge dommer fløjtede op til aftenkamp mellem AFC og Årslev på Netplan Arena i Årslev. Det var som om "Green-keeperen" på Netplan Arena havde valgt at afspadsere denne mandag, for græsset på dagens kampbane var desværre blevet længere end referentens hår var blevet under hele corona nedlukningen.
De svær forhold til trods startede AFC pigerne op som "lyn og torden" og buldrede lystigt mod målet de første 15-20 minutter af kampen, dog uden at kunne få bolden ind over den magiske mållinje, noget som vi kæmper en del med at blive bedre til. AFC pigerne sad massivt på kampen, men som vi har oplevet en del gange før gik pigerne lidt i stå og faldt ned på flade fødder og blot "kiggede" fodbold.
Et sådant overtag slipper man ikke ustraffet, og pludselig stod der 1-0 til hjemmeholdet. Et "pep-talk fra sidelinjen og holdet trykkede igen på mod Årslev´s ende, hvilket endte op med et straffe til AFC, Som Kathrine Larsen forløste flot med en scoring til 1-1
Så var vi med igen, men ak nej.. Armene var dårligt kommet ned langs siden. inden Årslev´s farligste spiller snød de bagerste og nettede til 2-1 kort før pausen.
2 Halveg blev meget lige, og spillet bølgede frem og tilbage med chancer i begge ender, og med et lille overtag til AFC. Midt i halvegen fik dagens AFC spiller Kathrine Larsen fyret et hårdt hjørnespark ind i Årslev feltet, som hjemmeholdets målmand ikke kunne holde fast i, og bolden havnede i russen til 2-2
I slutfasen fik AFC spillerne igen 2-3 chancer af de helt store, som burde have være vekslet til mål, men om det var længden på græsset, eller mangel på skarphed vil jeg lade være usagt, så det hele endte i et remis denne dejlige maj aften.
Alt i alt en godkendt indsats, som placerer C-holdet på en 5 plads midt i rækken pt. En placering som vel meget godt fortæller historien om holdets niveau i denne forårs turnering, som vi på trænerteamet er godt tilfredse med. 🙂
Denne mandag aften forlod AFC pigerne Netplan Arena med smil på læben, og stolte over deres præstation. Udenrigsminister Blinken forlod på ca. samme tid Danmark for denne gang, men nok ikke så højlydt som vores piger forlod "downtown" Årslev.
Onsdag spiller U12 A-holdet Pokalkamp mod U13 holdet fra Søhus-Stige kl. 18.00 på AFC træningsbanerne. Tilskuer er velkomne efter gældende Corona restriktioner, vi håber på godt fremmøde og på at pigerne kan spille sig videre.
Vi ses på sidelinjen.