Menu

Sejr aldrig i fare

image Lohmann til 2-0
Lars Bæk
25. oktober 2016 kl. 00:21
2 finaler venter for HS1

Assens FC HS1 - Oure Fodboldakademi: 3-0 (2-0)

Sejr var påkrævet - intet mindre. Oure har lagt skidt fra land og har kun 1 point i deres hidtil spillede kampe.
Og sejr fik vi. Omend den nok var 3-4 mål for lille.
Lækkert at se vores trup spiller SÅ godt sammen som den gør.
Lige fra Flarup på kassen til Lohmann i angrebet. Truppen virker rigtig homogen og fornemmes tydeligt sammenspillet, tillige er forståelsen for fodbolden og hinanden, voksende fra kamp til kamp.
Nogen oplevelse blev kampen ikke - dertil var Skyttes tropper alt for overlegne. Eneste lille skønhedsplet var vores højre side, der hang en lille bitte smule.
Oure kom kun frem til 2-3 chancer, hvoraf kun den ene fik et sus til at gå igennem publikum. Et publikum der var ca.60 af.
De fik alle glæde af AFCs nye tradition med at give gratis kaffe og hindbærsnitter til efterårssæsonens sidste hjemmekamp. Tak til SuperBrugsen Assens og til Assens Bageri for sponsoraterne.

Klinge bliver vippet inde i det kriminelle felt efter 19 minutter og han eksekverer selv - 1-0. Lohmann slider sig igennem på højre flanke efter ca. 28 minutter og skyder hårdt og fladt ved nærmeste stolpe - 2-0.
2. halvleg skulle nu "bare" køres hjem og det blev den.
Under flot kontrollerede forhold, øger Klinge til 3-0 efter 53 minutter og så var al gas lukket ud af den kamp - Oure kunne simpelthen ikke byde os trods. Udskifterne fik alle rigeligt med spilletid og vi undgik skader - og det var meget vigtigt.

Tilbage i dette efterår står 2 "finaler".
Allerede kommende torsdag kl. 19.00, hvor vi ude møder Broby, som pt ligger nr. 2 - 1 point foran os. Og så igen d. 5. november hvor vi lukker året ned med udekampen mod Tåsinge, som på nuværende har lige så mange point som os, dog en dårligere målscore.
2 superspændende kampe der måske kan give en indikation af hvor vi ligger til at ende, når sæsonen slutter.
En ting er ihvertfald sikkert - vi ligger lige nu med flere point end vi gjorde på samme tidspunkt i sidste sæson - og det er sgutte så dårligt!

Luk