Unge David Petersen, som står på spring til 1. holdet, lagde et gedigent pres på Tommerups forsvar ude i det ene hjørne, og via en tackling havnede bolden for fødderne af en fuldstændig fri Bo Pill på kanten af straffesparksfeltet. En flot 1. berøring med brystet efterfulgt af en velplaceret inderside, og der stod 1-0 på måltavlen. Tommerup fik dog fightet sig tilbage i kampen og efter den halve time fik de udlignet på et velplaceret skud fra kanten af feltet. I anden halvleg havde Tommerup overtaget og fortjent fik de både scoret deres 2. og 3. mål. AFC mangler noget kamptræning og kunne ikke helt stå distancen i de 90 minutter en fodboldkamp nu er. Optakten til efterårssæsonen har været præget af ferie mv. og det er faktisk først inden for den sidste uges tid, at trænerteamet Lars Dahlstrøm og Bo Pill har kunnet træne med fuldt mandskab. Men med holdets gennemsnitsalder taget i betragtning ser fremtiden dog særdeles lys ud. Mange af drengene er endnu ikke fyldt 20 år, så med nogle flere træningstimer i benene skal de nok for høstet en del point i efteråret.
Der var debut til unge Christian Hogrefe, der genoptog sin fodboldkarriere efter 6 års pause. Vi ønsker ham hjertelig velkommen i klubben.
Næste hjemmekamp er søndag den 05.09. kl. 10.00 mod Ubberup IF.