Overbevisende sejr
AFC – Kauslunde 6-2
Med tenniscifrene 6-2 blev Kauslunde sendt til det nordfynske. I en kamp som AFC styrede lige fra første fløjt, blev der aldrig rigtig tvivl om, hvem der skulle hive de 3 point i hus. AFC dominerede fra kampens start og trods et hav af chancer lykkedes det først Leridon Bala, at score til 1-0 efter godt og vel 20 minutters spil. Hefter var det den anden AFC angriber Wahab, der viste sit målinstinkt til 2-0. De sidste 4 træffere skal tilskrives Hassan Abdo, der var tilbage i AFC trøjen efter endt karantæne. Det var åbenbart en tiltrængt pause, for han diskede op med det ene farlige forsøg efter det andet, hvilket altså resulterede i 4 scoringer i alt. Kampens helt store profil skulle dog findes i forsvarsspilleren Mathias Dideriksen, der spillede efterårets absolut bedste kamp. Med den overbevisende sejr og de 3 point har AFC nu sneget sig op på en 5. plads i rækken.
Næste og sidste kamp i dette efterår er på udebane mod rækkens 2ér Nr. Åby. Mon ikke AFC gutterne kan drille topholdet?